Dirigent

Anne Cathrine Kielland Lund

Anne Cathrine Kielland Lund er født i Norge. Hun har studeret musik ved Universitetet i Oslo 1985-1989 og har taget Musikpædagogisk Diplomeksamen i slagtøj og ensembleledelse fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1997.

Hun har studeret direktion ved bl.a. Frans Rasmussen, Henrik Vagn Christensen og Jorma Panula, samt ved en række dirigentkurser i ind- og udland, en videreudvikling hun stadig er aktivt engageret i.

Anne Cathrine Kielland Lund overtog i 2002 den musikalske ledelse af Vejle Symfoniorkester, hvor hun efterfølgende har været orkestrets faste dirigent.

Anne Cathrine er samtidig ansat på Kolding Musikskole som slagtøjslærer, og på MGK SYD som slagtøjslærer og lærer i direktion. Hun dirigerer – og har dirigeret – flere forskellige orkestre siden sit første harmoniorkester i Oslo som hun dirigerede fra 1984 indtil hun flyttede til Danmark i 1989.

Se Anne Cathrine Kielland Lunds egen hjemmeside her.

Anne Cathrine Kielland Lund
Vejle Symfoniorkester
Vejle Symfoniorkester
Vejle Symfoniorkester
Vejle Symfoniorkester